I rigtig mange virksomheder forekommer der stadig tunge og uhensigtsmæssige løft. Enten som enkeltløft eller som stor samlet løftemængde over given tid. Nogle steder er det fordi, medarbejderne ikke er klar over, hvor grænsen går, andre steder fordi der ikke er tilstrækkeligt med tekniske hjælpemidler, eller viden herom.
Årsager til smerter i ryggen
De hyppigste arbejdsrelaterede årsager til smerter ryggen er:
- Fysisk tungt arbejde
- Arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes
- Arbejdsstillinger, hvor stillingen bliver holdt længe og bevægelsen bliver gjort ofte, samtidig med, at der bliver løftet
Vi hjælper din virksomhed med at kortlægge de tunge løft og komme med løsningsforslag, som vil nedsætte risikoen for løfteskader hos medarbejderne. Som følge heraf vil sygefravær, som skyldes de tunge løft, ligeledes blive reduceret.